- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
137

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Jørgen Bjelkes Forberedelser for Krigen - Eilerik Visborgs Seier i Værdalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtige Handlekraft. Endnu i det sidste Øieblik, som de norske Skibe
var under Opseiling, lykkedes det Ingeniøren Clarman og en svensk
Artillerikaptein Daniel Larsson med syv Konstabler at slippe ind i
Trondhjem, kommende fra Sverige. Men de vare ogsaa de sidste, for
hvem dette lykkedes.

*





EILERIK VISBORGS SEIER I VÆRDALEN.

En Del af de bergenhusiske Tropper havde sat Kursen ind over
Fjorden mod Stjørdalen og Værdalen, og Jens Bang havde samtidig
foretaget en Diversion langs Grænsen for at vaage over denne og sikre
Landet mod et muligt Indfald fra Sverige i Ryggen paa den norske
Hær. Det maatte med Grund kunne antages, at der var et
Undsætningskorps under Fremrykning til at forstærke og hjælpe den svenske
Garnison i Trondhjem. At slaa denne Expedition tilbage blev derfor
af Vigtighed, og hvis dette lykkedes, vilde Trondhjems Overgivelse
blot være et Tidsspørgsmaal. Saafremt Undsætningen derimod naaede
frem, blev Udsigten for en Gjenerobring væsentlig mindre. Med 11—1200
Mand, hovedsagelig friske Tropper, vilde Stiernsköld kunne byde en
Modstand, som det ikke var let at knække, især naar der toges Hensyn
til, at han vilde raade over Tropper, der vare langt mere krigsvante
end de norske.

Eilerik Jenssøn Visborg var Chef for den Afdeling, der blev
sendt til Værdalen. Det var da ogsaa ham, som afgjorde Kampen.
Undsætningskorpset ventedes over Værdalen i Henhold til Meddelelser,
som det havde lykkets Laurits Pederssøn Brix at faa afsendt fra Frøsø
Skanse, hvor han holdtes tilbage,[1] og det tog ogsaa denne Vei. Det




[1] I Norske Indlæg for 1697 i Rigsarchivet findes i Afskrift følgende Attest,
paa hvilken Hr. O. A. Øverland har henledet min Opmærksomhed:

Laurits Pederssøns Arrest og Fængsel først udi Jæmteland og siden udi
Finland forleden Feide er ikke alleneste mig, mens mange andre vel bevidst, og idet
han ideligen og snart hver otte Dage paa tre Fjerdingaars Tid, da han sad hos
de Svenske udi Frøsø Skans udi Jæmteland fangen, skrev os til (og især at han
forkundskabede os 8te Dager forud om den svenske Succurs af 500 Ryttere, som
Oberste Drachenberg førde, og hans Fortrop alle blev slagen, hvorover [han] gik
tilbage, beviste han dermed Hs. Kongl. Majestæt og Fædrelandet en meget stor
og tro Tjeneste, efterdi deraf al Fiendens Forhold og Anslag vidstes, og af
saadanne Breve havde de bedste og sikkerste Kundskaber, saa Hr. Statholder,
Velbaarne Hr. Niels Trolle, samt Hr. General, Velbaarne Jørgen Bielche, som sligt med
mig var bevidst, ofte forundrede sig over hans store Dristighed med saadanne
Breve at skrive og fremsende baade til dem og mig, hvilket vel længe havde
gelinget, dersom det ikke af en Hs. Kongl. Majts egen utroe Undersaat havde bleven
aabenbaret, som, med bemeldte Laurits Pederssøns beseigled Brev til mig
hidoverskikket, rømte lige straks til Sverige og den svenske Gouverneur Stiernschiold i
Hænde gav, hvorover han fængsligen udi Øster Finland paa Ulleborrig blev
bortført og der udstanden store Travailles, som velbemeldte Deres Excellencer Hr.
Statholder samt Hr. General saavelsom mig noksom er bevidst. Hvilken sandfærdig
Attestation jeg hannem efter Ansøgning ei haver villet benegte.
Actum Trundhjem d. 24de Mai Ao 1660.
        
Reinhold von Hoven
ma. ppria.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free