Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 / 6 (1897) With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. H. J. Huitfeldt-Kaas: Om Trondhjems Byvaaben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Meddeleren af nærværende Oplysninger, men ved at undersøge, hvad
Lieutenant A. T. Kaltenborn skrev i Norsk Folke-Kalender for 1854
S. 29 ff. om Throndhjems Vaaben, vil man se, hvor langt man
dengang var kommen i frie Phantasier og folkelig Symbolik. De tre
Hoveder nederst i Vaabenet ere nu blevne til en Rose paa Muren og
siges at sigte til den, der omtales af Schøning (altsaa i Throndhjems
Domkirkes Beskrivelse S. 76) og af Absalon Pederssøn (Norges
Beskrivelse, G. Storms Udgave i Historisk-topografiske Skrifter om Norge
S. 35 og 65), og denne Rose gjøres uden videre til et Sindbillede paa
selve Domkirken. Paa de nævnte Steder tales der imidlertid om to
forskjellige Roser: en udhuggen paa den ydre Chorvæg og en
„stadselig“ Rose, som Olaf Kyrre har sat paa Kirkens Gavl og forgyldt med
det bedste Guld, fordi Staden skal have sit Navn af Rosen, „quasi
nitens rosa“, idet den geistlige eller lærde Etymologi har delt Navnet
„Nidros” som Nid-ros (istedetfor Nidar-os, Nidelvens Munding), en
Etymologi der svarer til den, der udledede det Danske Kloster Esroms
Navn af Es Roma (du er et andet Rom — paa Grund af dets
prægtige Bygninger!)



Hvad enten det nu er Absalon Pederssøn eller en Forgjænger,
der er Opfinder af den nævnte lærde Forklaring af Nidaros’s Navn,
saa synes den virkelig at have faaet Cours i sidste Halvdel af 16de
Aarhundrede, thi fra denne Tid hidrører vistnok det
Capitelssegl, der kun indeholder en stor Rose med
Omskrift: Capitvlvm Nidro. ad. Cavsas, og som synes
at være brugt gjennem hele det 17de Aarhundrede,
og hvoraf en Afbildning her meddeles efter det i
Bergens Museum endnu bevarede originale Signet.

Et yderligere Udviklingsstadium heraf synes det at være, naar
Byens eligerede Mænd i Slutningen af forrige Aarhundrede benytte et
Segl, der indeholder en „naturlig“ Rose med Knop og Blade paa en Stilk.

I Lieutenant Kaltenborns nævnte Opsats i Folkekalenderen for
1854 ville flere af de senere Misforstaaelser og Tilsætninger træde
tydeligt frem. Den løstsvævende Spirafslutning, der, som nævnt, allerede
havde faaet et Slags menneskelig Figur, er nu bleven til en virkelig
saadan og forklares af K. at forestille den hellige Jomfru som en
Personification af den katholske Lære. De tidligere gjenværende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>