Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. H. J. Huitfeldt-Kaas: Om Trondhjems Byvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningsrester i Vaabenets øverste Del have nu antaget bestemte Former og
præsentere sig som en Sol og en bevinget Kugle (Englehoved), uden
dog at faa nogen nærmere Omtale eller Forklaring. Denne gives
imidlertid af en Indsender i Throndhjems Adresseavis No. 61 (1897)
saaledes, at Solen („Ansigtet med Glorie“) betyder „Guds Øie, der altid ser,
om Kongen regjerer overensstemmende med sit Løfte om Retfærdighed.“
Den bevingede Kugle siges her at være en Fugl med udspilede
Vinger og „maa ansees for Visdommens Ugle, hvilket betyder, at der ligger
Visdom i retfærdige Handlinger.“[1] Figuren med de udstrakte Arme
mellem Buerne (Kaltenborns „hellige Jomfru“) er enten en Engel eller
Hellig Olaf, „maaske helst det sidste, som den katholske Mellemmand
mellem Gud og Mennesket“, der „tænkes at paahøre eller velsigne
Kongens Løfte og Bispens Formaning“. Hovedfigurerne antages nemlig
at betyde den kronede Konge, der „lover at regjere Landet med
Retfærdighed, til hvilket Biskoppen formaner ham“. I Modsætning hertil
nævner Kaltenborn, „at man stundom ser Kongen med Scepter i den
ene Haand og Sværdet i den anden, ligesom rækkende begge Dele hen
til Bispen, hvorved man uvilkaarligen maa tænke paa Kong Magnus
Erlingssøn, der for at vinde Erkebiskop Eystein for sig tog Riget som
Len af St. Olaf, det vil sige af Geistligheden.“ Han oplyser, at han
ogsaa findes afbildet med „Olafsøxen og Scepter i Hænderne“, ja at
han i enkelte yngre Gjengivelser endog er bleven „til en Bondemand
med Toplue.“
Det har imidlertid liden Interesse at opregne alle disse
Besynderligheder, der have været opfundne dels af Ukyndighed og
Misforstaaelse, dels af Lyst til at indlægge en dybsindig Mening i de gamle
Fremstillinger, der som Regel vare helt enkle og uden Bagtanker. I
det oprindelige Throndhjemssegl findes neppe noget andet af symbolsk
Natur end Vegten.
Ligesom man ved Vaabenets stadigt fremskridende Udsmykning
kan iagttage Virkningerne af en frodigt skabende Phantasi, saaledes
er det ogsaa gaaet med dets Blasonering, hvor en vild Smagløshed i
Farvesammenstillingen har fundet Sted. Som bekjendt, vil man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
