- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
8

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. H. J. Huitfeldt-Kaas: Om Trondhjems Byvaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regelen intet vide angaaende de i Middelalderen anvendte Vaabenfarver,
da Seglene her ingen Veiledning give, idet man kun i det sidste Par
Aarhundreder hertil har anvendt den saakaldte Skravering med
Streger, gaaende i forskjellige Retninger. Den første Gang, Vaabenet vides
gjengivet paa Prent med Farver, er paa Titelbladet til „Udvalgte
Norske Nationaldragter,“ udgivne af Chr. Tønsberg, Chra. 1852, hvor
følgende Farver findes anvendte: Blaat, Rødt, Sort, Grønt, Brunt, Guld
og Sølv. Her findes en opadsvævende kvindelig Skikkelse mellem
Buerne med Sol og Englehoved til Siderne samt istedenfor Kongen en
Bonde i blaa Klæder og med rød Toplue. Paa Titelbladet til samme
Udgivers „Norge i Tegninger“, 2den Udgave, Chra. 1855, har
Kaltenborn tegnet Throndhjemsvaabenet ligesom i Norsk Folkekalender men,
med Undtagelse af Sort, anvendt ligesaa mange Farver, som der er brugt
paa førstnævnte Sted. I god Heraldik anvender man imidlertid, som
bekjendt, ikke gjerne mere end en Farve og et Metal i hvert Vaaben; en
Farveblanding som den nævnte ansees i allefald overalt som barbarisk.

Blandt de Norske Byvaaben have Throndhjems og — endnu mere
— Christianias, fra Oslo arvede, Mærke gjennem Tiderne lidt størst
Molest ved Ukyndighed og Misforstaaelser. Det kunde derfor været
en berettiget Tanke, da Christiania i 1886 til en 50-Aars Fest søgte
at skaffe sig et correct Vaaben, skjønt man da allerede i flere Aar
havde benyttet et, der i det væsentlige var nogenlunde tilfredsstillende.
Under en opstaaet Dissents, om hvad der var smagfuldt eller ikke,
blev man af Ukyndighed hængende ved en Tegning, der ikke allene
indeholdt to Feil, hvorfor det hidtil benyttede Vaaben var frit, men
som, da det udførtes af en Tydsk Artist, har faaet en ganske fremmed,
Tydsk-Wagnersk Stil. I Throndhjem, hvor man til 900-Aars Jubilæet
i Aar ogsaa har ønsket sit Byvaaben befriet for de mange
Forvanskninger fra tidligere og navnlig senere Tider, har man derimod betraadt
en heldigere Vei og er vendt tilbage til den enklere, middelalderlige
Form fra Heraldikens bedste Tid i Norden, og i et Møde af Magistrat
og Formandskab 25 Marts d. A., approberedes den af Architekt Haakon
Thorsen efter Middelaldersseglet udførte Tegning, der ogsaa kun
anvender en Farve og et Metal: Blaat og Sølv. Indskriften skal være:
Sigillum Nidrosiensis civitatis.

*




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free