- Project Runeberg -  Tschandala /
14

(1889) [MARC] Author: August Strindberg Translator: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forklare, men Meningen var, at her i Huset
fandtes intet Svenskerhad, tværtimod. Bestyreren
selv havde aldrig befundet sig saa vel som
under det svenske Herredømme, og Danskerne paa
Egnen hadede ham og han afskyede dem, uden
at han nærmere vilde angive Aarsagen.

Efter at man havde beset de andre
Værelser i Lejligheden, vendte man tilbage til
Kongesalen, hvor Baronessen allerede havde indfundet
sig med en Kande Vin og Glas. Medens Vinen
skænkedes, gik Bestyreren ubemærket hen til et
stort Ur, som stod ved Væggen, og trak i en
Snor, hvorpaa Uret spillede en italiensk Menuet.
Derpaa blev Vinen drukken, men Magisteren
vendte sig bort og spyttede sit ud paa Balkonen,
alt imens Bestyreren roste Vinen som ægte,
idet han paastod, at han havde indforskrevet
den direkte fra Frankrig, hvilket var vanskeligt
at bestride, uagtet Magister Andreas syntes, at
den smagte som raadne Æbler.

Efter en kort Forhandling om Prisen paa
Lejligheden, der var sat saa lav, at der intet
Ordskifte kunde opstaa derom, gik man en
Trappe højere op for at se paa Magisterens
tilkommende Studerekammer. Overraskelsen var
stor, da man vandrede gennem et Loft, fyldt
med Gods af alle Slags, Kister, Møbler, Jærn,
Træsager, Lerkar, Klæder, Pjalter, ituslaaede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:24:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tschandala/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free