- Project Runeberg -  Tschandala /
46

(1889) [MARC] Author: August Strindberg Translator: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at Magisteren kunde se, at det var Baronessen,
som kom listende gennem Ahomalléen.
Bestyreren havde allerede faaet Øje paa hende og
med Hatten i Haanden gik han hende i Møde
paa Broen, bød hende Velkommen og bad hende
drikke et Glas i Magisterens Selskab. Baronessen
takkede og satte sig ned; drak paa Bønders Vis
af samme Glas som Bestyreren og syntes
allerede i Forvejen at være beskænket. Tateren
vidste ikke, paa hvilken Fod han skulde staa.
Paa den ene Side vilde han hædre sig selv ved
at vise sin Kæreste den allerstørste
Ærbødighed; paa den anden Side vilde han have det
frem, i hvor inderligt et Forhold han stod til
den fornemme Dame, og dette kunde kun ske
ved en Nærgaaenhed, som undertiden faldt ud i
det uhøviske. Snart rakte han hende saaledes
Glasset med bøjet Knæ og med blottet Hoved,
snart lagde han Armen om Livet paa hende
ligesom af Vanvare, og Titlerne vekslede med
Deres Naade og Du paa en meget plump
Maade.

Efter en Stund pralende at have fortalt om
sine høje Aner, som havde tjent Kristian IV, —
tydeligt nok den eneste Konge, som baade
Baronessen og Bestyreren kendte — bad hun
Tateren, som hun kaldte Jensen, synge om
Greven af Luxemburg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:24:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tschandala/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free