Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at stjæle, vilde ikke ved Modsigelse fremkalde
yderligere Forviklinger; han lod derfor Samtalen
falde og gik op paa sit Værelse, ubehagelig
berørt af hele Æventyret, som han ikke kunde
forklare.
Om Aftenen, da han kom ned i Haven,
mødte han Tateren, som drev omkring og kiggede.
Af Mangel paa Samtaleemne faldt Talen atter
paa Paafuglen. De var netop kommet hen i
Nærheden af Kalkunhuset, hvor Hanen allerede
var krøbet ind, mens Hønsene Iaa paa Æg ude
under en Bunke Straa. Magisteren, som ikke
vidste, hvad han skulde sige, lod nu den Ytring
undslippe sig, at det var umuligt for et Menneske
at tage en Paafugl med Hænderne.
»Det skal De dogfaaat se, at man kan, «svarede
Tateren, hvis Modsigelseslyst syntes ægget. »Kan
man tage en Kalkunhane, saa kan man ogsaa
tage en Paafugl.«
Og i et Nu havde han slaaet Armene om
den store arrige Fugl og trykkede den op til
sig som en Kattekilling, og for yderligere at
bekræfte Muligheden af Bommandens formentlige
Tyveri, forsikrede han, at han havde sét Folk,
som kunde fange en Due paa Jorden. Forøvrig
var der Folk, som kunde saa mange Kunster;
han kendte — det vil sige: havde hørt om Folk,
som lokkede andres Høns og Ænder til sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
