- Project Runeberg -  Tschandala /
77

(1889) [MARC] Author: August Strindberg Translator: Peter Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at have gaaet Stien til Ende helt ud til Ledet,
vandrede han videre ud over Hegnene for at
iværksætte en Beslutning, han længe havde næret
om at aflægge et Besøg hos sin Nabo for at faa
nogle nærmere Oplysninger om de Folk, hos
hvem han havde taget Ophold og som nu syntes
at have hemmelige Planer for med ham og at
ville indblande ham i deres Anliggender.

Det var dog med den faste Beslutning ikke
at sige et ondt Ord om sin Vært eller kaste den
mindste Mistanke paa ham, at han en halv Time
senere traadte ind i Gaardejer Virups Forstue og
traf en Pige, som han bad om at anmelde sit
Besøg.

Da han traadte ind i Spisestuen, saa han
Værten sidde paa Kakkelovnsbænken og med
sine skarpe graa Øjne betragte den Indtrædende,
uden at rejse sig, idet han bad undskylde, at
han blev siddende, eftersom han havde Gigt i
Benene.

Magisteren var ikke i Tvivl om, hvad den
Gigt betød, og forstod, at den skulde besmykke
Uhøfligheden; han tog derfor uden videre Plads
i den bedste Lenestol og beholdt Hatten paa med
den Undskyldning, at han led af Hovedpine.

Derpaa fremførte han sit Ærinde.

»Jeg kommer,« sagde han, »baade for at
hilse paa en Nabo og for at bede om en Tjeneste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:24:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tschandala/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free