Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og bar en Hat fra Gustaf den istes Tid, et stort
Spektakkel, der lignede en Regnskærm med en
Maarhale i. Og Tateren var i sin gule Jakke,
paa hvis Ryg fem tjærede Fingre havde sat deres
Mærke; sandsynligvis var det en Erindring fra
Optrinet om Morgenen med Mads. Hestene
saa ud, som om de lige var komne fra
Dødningedansen i Lunds Domkirke, og Vognhjulene
var ganske tilsølede af Ler og Smuds, uagtet det
var tørt Vejr og Solen skinnede.
Et Øjeblik tænkte han paa at stige ud, men
saa faldt han igen til Ro, og, fæstende sit Blik
fast paa sine Børn, glemte han Omgivelserne,
døvede sit Øre for Taterens Snak og hørte kun
Børnenes glade Latter, saa’ kun deres muntre
Leg, naar de forsøgte at plukke en Bøgegren fra
Træerne, hvis Løv hængte ned over Vognen.
Og saa tænkte han paa sin syge Ven, som laa
alene hjemme, indespærret, lam, og for hvem
Sommeren randt hen uden en eneste Dag fri
for Lidelser. Da følte han Skam og Sorg og
Raseri over de uforskyldte Smerter, som Skæbnen
tilføjede ham og tvang ham til at tilføje andre,
og han var saa opfyldt af disse Følelser, at han
ikke mærkede, at Vognen svingede ind i
Gæst-givergaarden, hvor en Gøgler havde samlet en
støjende Folkehob omkring sig, og hvor Bønder
dansede og drak under et Bøgetræ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
