- Project Runeberg -  En tvekamp /
90

(1915) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 ANTON TSJEKOV
sig med en liten duel. Den lille villighet vil jeg ikk
negte Dem, hr. Lajevski. Jeg har herved den forneiels
at utfordre Dem.
— En utfordring? sa Lajevski sagte og gik zoologei
nærmete ind paa livet og betragtet hans mørke aasyi
og hans lokkete håar. - En utfordring? Hjertelig gjerne
for jeg hater Dem.
— Se, det passer jo udmerket. Altsaa imorgen i otte]
ved Kerbalais vertshus. Alle enkeltheter overlater jq
til Deres smak. Men nu skal De altsaa pakke Dem.
— Jeg hater Dem, gjentok Lajevski sagte. — Jeg ha
hatet Dem længe. En tvekamp altsaa. Javel.
— Hæld ham ut, Samoilenko, ellers gaar jeg, sa voj
Koren. . .
Zoologens rolige tone virket svalende paa doktoren
Han blev med ét sig seiv igjen, besindet sig som de
gode menneske har var og favnet Lajevski med begg
armer om livet. Kjære lille ven, sa han og drog han
hen til zoologen.
— Men kjære, gode venner, sa han med hjertelig Oj
bevæget stemme. — Dere vil da ikke
Ved Klangen av denne blide, vennesæle stemme følt
Lajevski, at i dette øieblik noget uhørt og underbai
tildrog sig i hans liv. Det var som om nogen hådd
tat ham i akslen og reddet ham fra et fremsusend
jernbanetog. Han kunde neppe holde sine taarer til
bake, han vinket bare med haanden og styrtet ut a
værelset. m .
Snart efter sat han i paviljongen. — At føle sig sor
gjenstand for fremmed vrede, at vise sig for et forhal
menneske i en ydmygende, foragtelig og hjælpeløs skik
keise, min Gud, tænkte han, hvor det er forfærdelig
og han fornam en übehagelig prikken over hele kror.
pen som efter stigmata fra zoologens uforsonlige hat.
— Store Gud, hvor dette er raat.
Lajevski gik til Sjesjkovski, fortalte det hele og ind
bød ham som sekundant. Derpaa gik de sammen t
chefen for post* og telegrafkontoret og bad ham om 2
være den anden sekundant og bli med dem og spis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:28:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvekamp/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free