Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN TVEKAMP 103
;ke bare tomhet, tænkte han, men er der en Gud til,
ia vil han bevare og beskytte hende, Findes der ingen
Jud, saa faar hun gaa tilgrunde. Da er det ikke værdt
: leve.
Hun for pludselig op og blev sittende opreist i sen;-
;n. Hun vendte sit bleke ansigt mot Lajevski og
>urte forskrækket:
— £.r det dig? Er uveiret over?
-Ja.
Saa husket hun og holdt begge hænderne for ansigtet
; skalv.
—• Aa, hvor dette er forfærdelig, hulket hun. — Aa
tii du visste, hvor skrækkelig jeg har det. Hvorfor har
u ikke dræpt mig eller jaget mig ut i regnet? Hvad
: det du venter paa? Og hvorfor sier du ingenting?
Han omfavnet hende heftig og kysset om og omigjen
endes hænder, hendes knær, og da hun mumlet noget
g gyste ved erindringen om det forefaldne, strøk han
g glattet hendes håar, og han forstod, da han saa ind
dette stakkars ansigt, at hun. denne usalige og laste*
ilde kvinde, var det eneste menneske som stod ham
ær og lignet ham seiv og var ham uerstattelig.
Da han stod ute paa gaten og steg op i vognen,
isket han, at han maatte komme levende hjem igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
