Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 ANTON TSJEKOV
med en drukken mand eller en tyfuspatient. Kan vi ikke
faa forsoning istand, mine herrer, maa vi ialfald £aa op?
sat duellen.
— Ja, men saa tal da De med von Koren.
— Jeg vet ikke, om det gaar an, sa Sjesjkovski efter?
tænksomt. Jeg kjender ikke saa nøie til disse forbann
dede regler, og forresten gir jeg hele dueletiketten en
god dag. Men zoologen kunde gjerne indbilde sig, at
Lajevski var bl.it bange og hadde sendt mig til ham.
Naa ja, jeg kan jo allikevel snakke med ham.
Sjesjkovski vendte sig übeslutsomt og gik hinkende
— som om han sov i benene — hen til von Koren.
Han harket og rommet sig, og hele hans skikkelse ut?
trykte den inderligste lathet. Han betragtet opmerk?
somt broderiet paa zoologens skjortebryst og sa:
— Et ord i al fortrolighet, min herre, jeg kjender
ikke reglerne, og fanden skal hente dem. Jeg uttaler
mig ikke som sekundant, men som menneske. Skjøn?
ner De det?
— Hvad er det De vil?
— Naar sekundanterne foreslaar forsoning, saa bryr
ingen sig om det i almindelighet. Det kommer av egen?
kjærUghet og hovmod og denslags. Men vær saa snild
at ta Lajevski i øiesyn. De kan åa vel se, at han ikke
er normal, han er saa at si ikke ved sine fulde fem,
det beklagelsesværdige menneske. Der har hændt ham
en ulykke . . . Jeg avskyr sladder — Sjesjkovski blev
rød og saa sig om efter de andre — men av hensyn til
den forestaaende duel hadde jeg forpligtet mig til at
meddele Dem, at han igaarkveld overrasket sin veninde
i Mjuridovs hus med Kirilin.
— Æsj, mumlet Zoologen. Han blev ganske, blek,
rynket panden og spyttet: Tvi!
Hans underlæbe dirret, han vilde ikke høre mer, han
snudde ryggen til Sjesjkovski og sa endda engang tvi!
For første gang denne morgen faldt hans blik paa
Lajevski. Saa sa han høit;
— Mine herrer, jeg vilde gjerne vite, hvad det egent?
lig er, vi venter paa. Hvorfor begynder vi ikke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
