Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friheden (Et Schweitzersagn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II "· Zs
096600
Og hvor han gik, der blomstred det dobbelt for hans Fod,
Meer krydret og meer sastigt blev Græsset, hvor han stod;
Langt rigere flod Mælken i Senpigetts Spand,
Og sikkrere traf Bøssen paa Fieldets steile Rand.
De stolte, stærke Klipper var Drengens Fodestavn, — ZI
! Der blev han sødt og fostret, og etkkihkd var hans Navn. A
( Paa Ruttli og ved Sempach, der var det ham tileas —
Ved Murten og ved Granson der var hans Legeplads.
l Men Guldet ham forlokked, — thi som en Dag han gik,
Da aabned til alle Sider sig Bjerget for hans Blik,
Og Dhbets Magter kogledz hvorhen hans Øie saae,
; Der Guldet i rige Aarer og skinnende Masser laa. ;
Rodt lued det derinde med et glødende Skjær-,
Der fyldte ham med Attraa og brændende Begjer;
Det blaendede hans Øie, det daarede hans Sind —
Han kunde ikke modstaae, han maatte gaae derind!
Og ud af Klippcvaggett en gylden Kilde sprang,
Den rulled som en Guldflod med dyb og selsom Klang;
Jgjennem Fjeldet flod den, snart spogende, snart vild —-
Han kunde ikke modstaae, han maatte lytte til!
see — Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
