Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q94C—o
ninger og en Selvpiil stukket tversigjennetn Knuden;
der laa en usigelig Mildhed og Fromhed udbredt over
dette Ansigt, og dog syntes et lille Træk ved Munden
at forraade, at ogsaa denne Himmel ikke var uden
Skyer.
Vor Vertinde puslede travlt fra det ene Værelse
i det andet. Det var en kraftig, svartbvgget Kone
paa henimod fyrgetvve Aar , med et ægte, italiensk
Physionomie, smukke og skarpt udprægede Træk, og
et Par Øine, der straalede af Munterhed og Hjertens-
godhed. Jeg spurgte hende, om him ikke var bange
for at opholde sig paa et saa øde og afsondret Sted,
og om hun levede her ganske alene med sin Datter.
»Ah, De mener sagtens Maria-Grazia der,« svarede
hun leende, »men det er ikke min Datter, stjottdt hun
for Aarene gjerne kunde være det. Gud skee Lov ere
vi heller ikke alene, men min Mand er for et Par ·
Dage siden taget til Florentss, hvor han har en Bro-
der, der staaer sig godt og har begge FodderneiStig-
boilerne, som man siger. Han har et Straaudsalg,
skal jeg sige Dem, der indbringer mange Penge: godt
Korn giver godt Brød , det er en reen Sag. Hvad
mig angaaer, da er jeg først bleven sildig gift; det er
M
M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
