Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q956T—o
mine de to Smaaknegte, der rode paa Gulvet der —
og en tredie har jeg her,« tilføiede hun med en meget
betegnende Gestus, der antydede, at hun var paa gode
Veie. Hun gjorde denne sidste Bemærkning med denne
ligefremme Naturlighed, hvormed Jtalienerinderne i
Almindelighed udtale sig om Alting , en Naturlighed,
der i Begyndelsen forundrer den Fremmede, men som
han ved nærmere Omgang med dem snart vænner sig
til og sinder Behag i, netop fordi den er saa na-
turlig.
Min unge Chevalier var ganske hentaget i Be-
stnelseii af den yndige Maria-Grazia; han saae og
hørte ikke andet. Han havde flyttet sin Stol hen ved
Siden af hende og begyndte at fortælle hende en heel
Deel i sit italiensk-franske Jargon, hvoraf hun natur-
ligviis ikke forstod det Mindste. Hitn hørte imidlertid
smilende paa ham og fortsatte uforstyxret sit Arbeide.
Maaskee gav dette Smiil ham Mod til at vedblive,
thi han gav sig med en elskværdig Ugeneerthed til at
lege med det fine, lyst-gule Straa, som hendes Fingre
forstode at snoe med en overordentlig Kunstfcerdighed,
og paa engang greb han hendes Haa11d. Uden at
sige et Ord saae hun alene paa ham, men med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
