Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sad 101 Es-
bevcegede sig sagte, og hendes sorte Øine hængte med
den inderligste Andagt ved Crueifiret, der var anbragt
paa Væggen over Sengen. Den lille Lampe paa
Bordet belyste kun hendes smukke Profil; men den
hele Stilling var saa yndig og· naturlig, og der laa
et saadant Udtryk af Fromhed og Hengivelse i hendes
Miner, at det gjorde mig ondt, at jeg ikke var Maler,
for at kunne fastholde det for bestandig. Hun trykkede
Rosenkrandsen til fme Læber og reiste sig op; idet
samme traadte hendes Pleiemoder ind as Døren , og
en ung Pige, omtrent af samme Alder som Maria-
Grazia, fulgte med hende. Huit saae forgrædt ud
og blev staaende ved Døren, som om hun frygtede
for at komme nærmere.
»Ah Theresina!» udbrød Maria-Grazia glad og
ilede hen til hende. »Hvor jeg ret har havt Længsel idag
efter at see Dig. Naar pleier Du at lade en heel
Dag gaae hen uden at besøge mig? Men hvad er
det? Du græder jo? For Guds Skyld, hvad fattes
Dig, hvad er der i Veien?« spurgte hun ømt og
klappede hende paa Kinden. »Du svarer mig ikke.
Har Du ikke længer Fortrolighed til mig, og er Du
ikke mere min egen, min kjæreste Veninde?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
