Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Od10960
—— »Hvordan? han gjør selv sine Viser?« spurgte
jeg levende.
— »Ja det troer jeg! Jeg forstaaer mig ikke
paa Sligt; men det veed jeg, at det er Noget, der
kan gaae lige ind i Sjælenz og saa synger han dem
saa smukt, at man da ikke kan fortcenke et stakkels
Pigebarn i, om hun bliver lidt blod omkring Hjertet.«
— »Det er nu deres Maneer at gjøre Cour
paa ,« bemærkede Pariseren. »Her staaer man med
Guitarren om Skuldren og synger sine Canzonetter
og Serenader udenfor Vinduet, hvad enten det er
ondt eller godt Veir; vi synge Duetter med de unge
Damer i Soireerne, lorgnere dem i Operae11, prome-
nere med dem i Tuilleriehaven og eoquettere med dem
hos Musard og i Theatrene: i Hovedsagen kommer
det dog Altsammen ud paa Eet og det Samine, det
er kun Maneren, der er forskjellig.«
Et Par Guitarre-Aeeorder lode i det samme
udenfor Vinduet. »Ah, det er haml« udbrød vor
Vertinde med en trinmferende Mine. »Blot et Øie-
blik, saa skal De selv faae at høre.« — Vi ilede hen
til Vinduet; Maanen var netop gaaet op og bedæk-
kede den store Sneemark foran os med sit bleggnle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
