Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vid 113 Co
eompagnon var allerede sor længe siden gaaet tilsengs,
og haii havde den hele Aften været usædvanlig stille.
Jeg var ligesaa forundret som glad over dette Phæ-
nomen, thi det var første Gang i al den Tid, vi havde
været sammen, at vort Sovekammer ikke ved Nattetio
gjenlod af Triller og Roulader, af Bravourarier og
lange Recitativer. Jeg lagde mig derfor ogsaa til-
sengs med en vis Følelse af Rolighed og Tryghed,
der i lang Tid havde været mig fremmed; imid-
lertid havde jeg neppe sovet længe, da jeg blev vakt
ved en Raaben og Kaldeit, der lod til ikke at faae
Ende.
»For Himlens Skyld, hvad er der paafcerde?«
udbrod jeg og vilde allerede ud af Sengen.
— »Jkke det Allermindste! Bliv blot ikke for-
skrækket!-· lød det ovre fra Franskmanden. »Men,
kjære Ven, det er dog ogsaa forfærdeligt, hvor De
kan sove!«
—— »Og hvad i al Verden Vil De, at jeg skulde
gjøre Andet paa denne Tid?-« spurgte jeg med en
Utaalmodighed i Tonen, som jeg ikke var istand til at
bekoempe.
— »Ja nu er De vred, fordi jeg har kaldt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
