Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
os125630
sagde jeg til ham en Morgen, da jeg fra Lung-Arno
bøiede om ad den lille Gade , der fører til Piazza di
Gran-Duea, og tilseeldigviis saae ham i en dyb Sam-
tale med hende.
— »Nei, ikke det mindste,« svarede han; »men
jeg tager Timer i Jtalienst hos den lille Her der.«
—- »Og De har ikke kunnet finde nogen Bedre
dertil end la bella HoristaP« spurgte jeg, idet hun
med sit sædvanlige Smiil stak mig en Nellike i Knap-
huller.
— »Nei, det er umuligt; men jeg er ogsaa noget
sorvænt i dette Capitel. Det er min Fru Mama, jeg
kan takke derfor; tl)i i min Opvart Vilde hiin absolut,
at jeg skulde lære Alting af Gouvenantez siden den
Tid er jeg bleven saa vant til Fruentimmernes Me-
thode, at jeg ikke kan finde mig inogen anden. For-
resten falder det mig noget dyrt, men jeg gjor ypperlig
. Fremgang.«
Da vi endelig toge Afsked med hinanden, —
han for over Livorno og Marseille at vende tilbage
til Paris, og jeg for at fortsætte min Reise videre
imod Sydeit —— omfavnede vi hinanden inderligt og
oprigtigt. »Ieg er overbeviist om, at vi sees igjen,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
