Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vingehesten (Et Eventyr) Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æ170«Zo
l End sidder jeg rankt og muntert tilhest, —
Men, kjære Barn! jeg føler det bedst:
Der kommeren Tid, da det ei er saa,
Da det falder lidt droit og tilsidst gaaer istaae!
Naar mit Haar er bleget, og Ryggen lidt troget,
Og Livet ei længer smiler saa broget;
Naar min Fod er træt, og min Gang er tung,
Og jeg rider ei længer, som da jeg var ung:
Da staaer Du endnu —- jeg haaber til Gud! ——
Som et rankt og blomstrende Povpelstud.
Saa rækker Du mig din Arm maaskee
» Og støtter mig kjærligt, en hjælpende Fee!
A Saa snakke vi sammen om gamle Dage
Og kalde den flygtende Tid tilbage;
j Og altsom jeg seer Dig og hører din Tale,
( Da vaagne Minderne af deres Dvale,
Og jeg drømmer igjen i min Livsaften blid
Et Eventyr fra min Ungdoms Tid.
MZM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
