Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Nu ska’ vi gaa, sagde Ane: for nu
glemmer Fruen det ikke.
— Hvad glemmer Mo’er ikke? spurgte Joán.
Men Ane svarede ham ikke:
— Kom nu, sagde hun, hun førte ham hen
mellem Gravene, hvor hans Fødder stødte mod
de perlestukne Kranse.
De kørte hjem til „Slottet“. Ane talte ikke
og Joán maatte jo raabe saa højt, om han skulde
snakke med hende. Det var som Hørelsen var
gaaet af hende, og hun hørte ikke, hvad alle
de fremmede Mennesker snakkede — siden hans
Moder var død.
Men hjemme stod den engelske
Gouvernante paa Stentrappen mellem Søjlerne og skændte,
fordi de kom saa sent...
... Joán Ujházy havde atter drejet sit
rumænske Hoved. Naar han sad saadan, med
lukkede Øjne, kunde han saa tydeligt se sin
Moder — som hun havde siddet i den lave
Stol, dér paa Dmeters Skraaning i Solen
mellem de glimtende Vinstokke. Hendes Ansigt
var saa lille og Haaret laa ned over hendes
Tindinger ligesom paa de gamle Billeder og
Ane og Joán sad ved hendes Fødder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
