Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17
mod hverandre ligesom Marinka, Kammerjom
fruen, gjorde om Søndagen.
Men paa en Gang løftede hun Hovedet og
sagde med en helt anden Stemme, en helt
munter Stemme:
Nu skal du synge, Josse.
— Ja, sagde Joán. At synge for Moder var
det bedste, Joán kendte.
Han begyndte at synge med en lille skær
Røst, lige ind i liden sang han alle Hanas Viser
mens han slog Takt med Fødderne. Men
Ord var der ikke til, for han forstod jo ikke
Serbisk.
Saadan synger Hana, sagde han, og højere
og højere sang han ind i liden.
Moderen havde lukket Øjnene. Men en
Gang imellem slog hun dem op igen og saá paa
alle sine Billeder, som hang saa tæt om hendes
egen Kakkelovn alle de fra Vejle og saa
„ Skumringen“.
Nu kommer Mo’ers Sange, sagde Joán, og
han tog fat med samme skære Røst paa alle
Mørkningssangene, som Moderen sang, mens han
blev ved at trampe Takten med begge Fød
der. Men Ord var der heller ikke i dem, for i
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>