Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
23
Joán, hvem ingen saá, sad hos Hana. Der
var helt tyst i Køkkenet, som om ingen skulde
spise.
Hana, hviskede Joán,
Lille Herre.
Hana, hviskede han og saá op i hendes
Ansigt: hvorfor er Mo’er død?
Og han sagde død saadan som et fremmed
Ord, en Lyd, man ikke forstaar.
Lille Herre, svarede Hana kim og stirrede
ud i Rummet med de halvblinde Øjne.
Men paa én Gang kom Marinka løbende.
Hun var helt sort.
Nu kommer Pateren, raabte hun, og løb
videre ud i Hallen.
Joán var fulgt efter. Han holdt Armene saa
tæt ind til Kroppen. De to Kordrenge gik lige
bag ved Præsten, i hvide Skjorter. Og Marinka
lukkede alle Dørene op og bankede paa den
øverste.
Hun bankede igen:
Ana, Ana.
Men Døren var lukket:
Ana, Ana, kaldte hun højere:
Ana, det er Pateren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
