Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
Fa’er er i London, sagde Joán.
London? sagde Josef: det er langt borte.
Og lidt efter lagde han til, mens han striglede:
Ja, Verden er stor og i Graven skal vi
dog alle.
Joán sad paa Havrekassen:
Josef, sagde han: Hvad er der med
Peter?
Der er vel, hvad der altid er, sagde
Josef, og striglede videre . . .
Nu er det Iwona.
Iwona er smuk, sagde Joán.
— Ja, sagde Josef, dejlig er hun s’gu —og
han førte langsomt Striglen ned ad sit eget
ungarske Ben naar man har set hende.
Han striglede igen paa „Amour“s skinnende
Krop til han sagde:
Men man ka’ vel ikke fortænke et Fruen
timmer i, at hun ikke holder til med saadan et
Jammerskræ og saadan som Gud har mærket
ham.
Joán steg ned fra Havrekassen.
Hr. Joán rider heller aldrig mer, sagde
Josef. Han havde uvilkaarligt sagt „Hr.“ Joán
ved at sé hen paa hans Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
