Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
81
—Sé den gale Jomfru. Det er hans Amme,
det er Uden Fædrelands Amme.
Joán havde paany grebet om Anes Haand:
Kom, sagde han.
Han vidste ikke, at Taarerne rullede ud af
hans Øjne og stivnede, for saa kolde var hans
Kinder.
Josse, lille Josse.
Hurra for Garden.
Saa begyndte han at sé paa Jordens Stene
og paa sine egne Fødder. Han maatte gaa frem
over Stenene. Men alligevel saa han og
vidste ikke hvordan alle Vinduer, Oberstens
Vinduer og Kommandantens Vinduer og Ma
rinkas Vindu, hvor alle Ansigter 10.
Og pludseligt drejede han sit Hoved, og i
et eneste Nu saa han i Vindu ved Siden af
Vindu, i Dørene, Dør ved Dør, alle de léende
Menneskeansigter som en Ring, mens den
Puklede gik saa langsomt bag ham.
Men paa én Gang blev Joán staaende og
aabnede sin Mund som den, der vil skrige, og
skreg ikke, eller skreg kun et Skrig, som aldrig
fik Lyd:
Dér paa Hjørnet, paa Simons Hjørne,
Herman Bang. fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
