Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
103
hvide, men altfor svære, op i Vejret, sagde
han:
Alle vi fra Gaardene hjemme, vi har nu
Bondehænder.
Han laa lidt og pludseligt vendende tilbage
til Digterne Tankerne sprang altid i hans
Hjerne, frem og tilbage som Græshopper
sagde han:
Naa, naar de ikke boer der, saa er ’et
nu mest, fordi Kristiania er et skrækkeligt Hui.
Tøv, du har aldrig været der
Nej, Gud ske Lov.
Joán sagde og saá ud i Luften:
Om Vintren, saa er jo hele Landet
hvidt.
Holstein laa lidt og vippede sine strammede
og lige Ben. Saa sagde han:
Ja, hver holder vel mest af sit Land.
Ja da, sagde Harald i en Tone, som
sluttede han Fred.
De tav alle. Harald og Erik laa og stir
rede op i Loftet. Skæret fra Avenuens store
Træer fyldte Stuen med en grønlig Skumring,
hvor kun Flagets Farver lyste, og Ansigterne
blev ganske blege.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
