Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
128
enten af ren Befippelse eller af Glæde og
han sagde:
Kære, unge Mand ... De maa forstaa,
at
Men under et hastigt Mylr af Beregninger
(Slægten Aponyi var en af Institutionens Støtter,
det skyldtes en Aponyi, at Hr. Dupierre var
ungarsk dekoreret) sagde han:
Hvor vil De ta’e hen?
Joán svarede ligesom før:
Professor Legat har Kostgængere.
Han rejste sig der var noget over ham
som ved en Tinsoldat, der vilde bevæge sig:
Saa ta’er jeg bort iaften.
Ogsaa Hr. Dupierre var staaet op. Han
var nærmest fortumlet:
Men kære unge Ven . . . man maa dog
Deres Hr. Fader
Og i samme Øjeblik sagde han, til sig seiv,
at han altsaa vilde tilskrive Comte d’Aponyi
pére: „ Deres Excellence vil forstaa, at jeg for
drede den unge Persons Fjernelse uopholde
ligt“.
Joán var gaaet hen over Gulvet:
Farvel, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
