Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
131
Joán, hvorfor græder du? sagde han:
Alt dette skal en Gang lægges øde.
Joán hørte ham ikke. Om dem laa Boule
vardernes Lys.
Joán havde Time med Professor Legat.
Den gamle Mand var sunken sammen i
Lytten. Det tunge og graa Haar var faldet ned
over hans Overansigt som en Skærm.
Saa løftede han Hovedet, saadan brat som
han plejede:
Du fortæller din Violin saa meget idag,
Joán, sagde han.
Hvorledes, Mester.
Du betror den saa megen Smerte
Hr. Legat saa paa ham:
Men . . . jeg forstaar ikke rigtig din
Smerte.
Den er saa egen, din Smerte
Hr. Legat rejste sig:
Men det er vel, fordi jeg er Fransk
mand og du er og han lo lidt saa for
tvivlet som en Ungarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
