Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
243
Naar De nu en Gang skal ud at sé
hundrede Tusind Mennesker.
Det kommer jeg aldrig til, sagde hun
og hun rystede paa sit Hoved: Fa’er, han si’er,
at Theodor Theodor, det er min Broder
at han har fartet for os alle.
Her er det, sagde hun, og de bøjede
fra Skinnerne ind over en Mark.
Da vi var Børn hun vendte sit Ho
ved og Joán saá hendes Smil gennem Mørket
legede vi altid „Verdens Lande“. Det var i
Gaarden for den er saa stor og saa var
Tønderne alle Byer og Vognporten, det var
Rom. Men Engen, det var Asien.
Har De været i Asien?
Nej, svarede Joán.
De begyndte at gaa op ad Bakken og de
naaede dens Rand. Foran dem laa Markernes
Mørke. Kun de enkelte Træer stod rundt om
kring som en Vagt af Skygger.
De stod tause foran det stille Mørke
tæt ved hinanden . . .
Men, sagde Joán og talte langsomt og
kun halvhøjt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
