Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
262
Som Greven vil, sagde Frøken Gerda og
smilede igen mod sin Vilje.
Farvel.
Og hun løb op paa Scenen. Men deroppe
fra sagde hun ned til Joán:
Vi spiser straks; og var borte.
Erik Holstein stod og virrede med sit Hoved,
pludselig, ligesom i gamle Dage.
Jeg har s’gu aldrig sét, hun var saa
nydelig, sagde han.
Men paa én Gang kom Joán i Tanker om,
at han havde ikke talt med Haacke. Og med
et „Undskyld“ løb han gennem Salen og op ad
Trappen i seks Spring, mens han sang om Ki
sten „paa hans Bag“, som var den fra en Ope
rette.
Han rev Døren op til Stuen, hvor Haacke
sad og skrev paa Postkort.
Jeg spiller Mendelssohn, sagde Joán.
Hva’ behager?
Vi spiller Mendelssohn iaften, sagde Joán:
Koncerten.
Farvel.
Og han slog Døren i lige paa Haackes Næse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
