Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
316
Lykkens Musik, sagde Kapelmusikus
Green.
Joán gav sig til at le, overmodigt, næsten
uforskammet, som en tyveaarig:
Havde han nogensinde været lykkelig,
sagde han og begge Tommelfingre sad i hans
Vestehuler.
Fru Raabel gav sig, muligvis lidt forvirret,
ogsaa til at le, mens Urmageren, der hørte
Joáns Latter, kom hen imod ham:
Velbekomme Koncertgiver, sagde han og
tog med sine Næver begge Joáns Hænder: De
er s’gu et herligt Menneske.
De ogsaa, sagde Joán og beholdt Ur
magerens Hænder, der svedte.
Drikker vi paa det, sagde Urmageren.
Ja, men jeg skal spille, Hr. Larsen, sagde
Joán, der huskede de fremmede Navne som
den, hvis Hjerne paa én Gang kan huske alle
tusinde Ting.
Vi nipper, sagde Larsen og skænkede i
et Par smaa Glas:
Det er Johansens den bedste, sagde
Larsen: her er man s’gu ved Kilderne.
Skaal, Koncertgiver . . . Hej, Bestyrer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
