Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
333
Jeg kan ikke synge.
Aa, nok, sagde Joán
Og ganske spædt, som var hun bange
mens det samme Lys kom over begges Ansigter
nynnede hun:
Gud gav os den, Gud giv den bedste Sejr.
Dig elsker jeg Danmark mit Fædreland.
Holstein sad med Hovedet støttet i begge
Hænder og saá paa Joán, der sang:
Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaar,
hvor Sproget er min Moders blide Stemme,
og som en sød Musik mit Øre naar.
Erik Holstein blev ved at sidde og sé paa
Joán:
Nej, det vidste man s’gu aldrig, for
hvem Livet vilde sætte Agerhønen paa Bordet.
Joán havde bøjet sig for at gribe Gerdas de
hviskede Ord. Deres Ansigter laa saa nær ved
hinanden da Sangen stansede.
Det næste Vers? sagde Joán.
Der er ikke fler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
