Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
356
Og pludselig hvid i sit Ansigt, hvid ligesom
hun lagde han til:
— For det altsammen
Valsen var forbi.
Du almægtige Gud, hvor han spiller for
bandet, sagde Holstein.
Men derude klappede de.
De derinde havde alle sat sig igen.
Men den sidste kan han, sagde Joán.
Er det ogsaa Chopin? spurgte Erik.
Ja, en Mazurka. De hviskede igen
Hans Haacke havde bukket og tørret sig og
begyndt.
Den spillede jo jeg, sagde Erik og halv
rettede sin Ryg: i gamle Dage.
ja, sagde Joán.
Men hvordan Fanden hva’ er det?
Erik havde bøjet sig frem og hviskede ganske
sagte, mens der i hans Øjne kom noget som
hos en Jæger, der sporer Vildt:
Hva’ er det, Joán?
Hans Haacke spillede tusmørkeagtigt, mens
han løftede et ganske lille Thema frem, saa
sært og spøgelseagtigt, som sneg de Døde sig
ind og dansede i hans Mazurka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
