Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
367
vidste, at Lykken var, og lukkede sine Øjne
igen af Lykke.
Joán havde løftet sit Ansigt.
Nu sænkede han det:
Dér sad hun.
De vidste ikke, at der var det samme Smil
paa deres Ansigt.
Men da faldt Erik ind og Ridder Aage lød
under Buen.
Fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø,
steg som en Jubel fra Strengene.
Atter og atter kom det, som vældede det
frem og op fra selve Instrumentets Bund. Atter
og atter sang det, som skulde den sprænges
og briste, Buen:
Fæsted han Jomfru Else,
og han brød af og alvorsfuldt som en Psalme,
men en Psalme til Tak, klang i Rummet:
Du Land, hvor jeg er født, hvor jeg har hjemmme,
hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
