Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
395
Aa ja, sagde Fruen: det er, som Blodet
steg En til Hovedet med de mange Tanker, men
de vækkes jo op igen og kommer uvilkaarligt. . .
ved Aftener som denne.
Ja, Fruen har seiv studeret Musik? sagde
Joán, hvis Øjne var, fangende, ude i Stuerne.
Ja, sagde Fru Raabel, i Leipzig to
Aar. Det var en dejlig Tid da haabede
man. Men der skal vel ogsaa Held til, seiv om
man har Gaven. Beethoven var nu min Stor
mester. Og naar man ikke hører til dem, der
vil slaa af og det er et lille Land, hvor mange
føler sig kaldede og de ukaldede undertiden
trænger sig mest frem, saa bliver man spranget
over.
Ja, det sker jo, sagde Joán til Fru Raa
bel, der talte som den, der har ventet længe.
Og Gaven seiv bliver det mindste af det,
sagde hun: Jeg koncerterede naturligvis ogsaa
nogle Gange . . . men saa si’er man til sig seiv,
naar man ikke vil slaa af: du gemmer det hel
lere hen ind i dig seiv, siger man, som dit
dyre Eget . . .
Men naturligvis, undertiden, saadan naar
man hører de andre det forstaar De bedst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
