Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
490
De fire Sønderjyder traadte frem som foran
en Front.
Ja, I Kære og Tro . . . det er Jeres Ret,
som giver Jer Modet, saa I holder ud paa Jeres
Vagttjeneste for det gamle Land holder ud
trods Vold og Tyskerlov, der spærrer; og holder
den danske Tunge rén paa Jeres Børns Læber.
Og I gør vel. Retten giver Sejr tilsidst
ti kun hvor Retten er, der er Han deroppe,
som aldrig slap sit Danmark, som vi ikke vil
slippe ham.
De fire fra Sønderjylland stod ranke, ret op
og ned i Lampens Lys, mens Doktoren hvi
skede til Ussing og blinkede med det ene Øje:
Vagten staar s’gu storartet.
Men Ussing, hvis Ansigt var forandret og
som holdt sine Hænder let foldede ved Randen
af sin Vest, sagde halvhøjt:
Hvad mener De?
Medens Forstanderen havde fortsat
Ja, vi er kun et Ulle Folk og de, der
med fremmede Tunger vil præke ora fremmed
Sæd, der ikke er os i Blodet skaaret de har
kaldt vort gamle Land for et Husmandsbrug.
Men Navnet er vor Ære. Fremmedfolks Kun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
