Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorfor vi reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg var baade uhrmager Krause, som er saa
rak i ryggen, at han holder paa at gaa
bagover, klokker Davidsen, naar han lægger
messehaglen paa provsten, og madam
Jørgensen, som neier dybt ligesom i stærk
sjø-gang. Og saa holder hun altid manden sin,
skomager Jørgensen, under armen, saa han
maa næsten neie, han ogsaa. Saa hvisker
han: Gaa pent! Og saa gaar madam
Jørgensen pent to skridt og saa neier hun dybt
igjen. Alt saadant har mægleren leet og
havt moro af før, men det var anderledes
nu, maa dere tro.
»Aa ja, aa ja — det er snart forbi med
mig, Inger Johanne mor«, sagde mægleren.
»Aa for noget tøv, mægler«, sagde jeg,
»du spiser da forfærdelig godt, og Rasmine
og Joakime siger, at du snorker lige meget,
som du har gjort bestandig.«
»Ja snorker jeg nu, saa er det en trist
snorking«, sagde mægleren, »for det er sort
og mørkt al ting nu«.
Jeg har rigtignok aldrig hørt tale om,
at folk snorker lystig, men mægleren vilde
ikke give sig paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
