Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Afrikanerinden«. Vi sad der i fire timer,
og i de fire timer forstod jeg akkurat fire
ord: »Mein Vater« og »Mein Sohn«. Ikke
det spor mere, skjønte jeg. Og det var jo
temmelig lidet. Ellers pleier jeg altid at
forstaa, om nogen bliver gifte eller ikke,
men i »Afrikanerinden« skjønte jeg ikke
det engang. Det endte med, at en mand i
tyrkerdragt løb ud i kulisserne, saa fort,
som benene vilde bære ham. Jeg saa bare
hælene af ham, saa fort løb ban. Det er
det eneste, jeg harigjen af »Afrikanerinden«.
Men i »Hans og Grethe« forstod jeg
det altsammen, og nu vil jeg fortælle det
fra begyndelsen til enden.
Wiesbadens theater er deiligt.
Umaade-ligt stort og bare hvidt og guld og elektrisk
lys og rød fløiel. Hele taget er fuldt af
engle og malede mythologiske figurer.
Da teppet gik op, sad Hans og Grethe
alene hjemme i den fattige hytte. Solen
faldt ind gjennem den aabne dør, udenfor
stod skoven lige ind paa hyttevæggen.
Grethe sad paa en tønde og strikkede, og;
lille tykke Hans holdt leven og nappede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
