Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helt komisk lyder det, naar Zetlitz paa
Kongens Fødselsdag 1798 synger:
«Der var en Tid, den er ei meer,
Da Intet mindre kræved’
End det, at styre Mennesker;
Thi naar kun Fyrsten leved’,
Sin Dont han altid voxen var;
Skjøndt nu Tyran og nu en Nar,
Hans Ros man dog til Skyen bar
Og for hans Vælde bæved’.
Om Konge da i Orde kom
For Dyder uden Lige!
Om da hans Lov gik snaksom om
Paa hele Jorderige;
Om da, naar han fik Fødselsdag,
Kanoners Dundren, Skandsens Flag
Opbød til tvungent Glæde-Lag,
Ei meget vilde sige.
Men nu, da Øie, Mund og Haand
Er’ dadlesyge rede,
Hvert Gran af Feil hos Purpur-Mand
At spore og udsprede;
Nu, trods det Diadem han bær,
At vorde, hvad Kong Christian er,
Sit Folk, og hele Jorden kjær,
Det maa dog Hæder hede.
Lyksalig Du, Fa’r Christian!
Din Dag er almeen Glæde.
Lyksalig vi! vi glade kan
Din Lovsang sanddru’ qvæde.
O! var hver Fyrste, hvad Du er,
Sit Folk og hele Jorden kjær;
O! var hvert Folk, hvad dine er;
Vord aarsæl mellem Glæde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
