Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huusfolket er ude i Snedrev» eller «Sang ved
Mandfolkenes Inde-Arbeide i Vinteraftenerne».
I disse Sange for Almuen naar dog Zetlitz ikke
Frimanns Dybde o g Sikkerhed. Dels fører han ind
Forestillinger, der er Almuen fremmede, og som
ødelægger Digtets Enhed og Sammenhæng, dels
fordyber han sig i Enkeltheder ved Bondens Liv
eller Arbeide, hvilket alene fører til en tør,
interesseløs Opramsning, og som ikke efterlader noget helt
Indtryk. Alligevel har Zetlitz dog ogsaa efterladt
sig flere Bondeviser, som har vundet stor
Udbredelse i vort Land. Saaledes har hans «Vise for
en Gjetlejente» i sin Tid været ligesaa kjendt som
Cl. Frimanns Jætersang «Hør mig Skov og Mark
og Fjeld».
Flere af de mest yndede blandt Zetlitz’
Almuesange, saasom «Jeg er saa fro, jeg er saa glad,
jeg er min egen Herre», «At Ladhed er parret med
Smerte» og «Hvor saare lidet skal der til for
lykkelig at være», er ellers af ældre Dato og er ikke
optagne i denne Digtsamling.
En egen Gruppe i Sangene for den norske
Bondestand er de historiske Mindesange. Zetlitz
fulgte heri Storms og Frimanns Forbillede. Ved at
berømme Fædrenes Daad vil han ægge og ildne sine
samtidige Landsmænd til lignende Bedrifter. Hans
historiske Mindesange var «Reydar Griothgardsen»,
«Audun Islænder», «Eynar Tambesjælver», «Peder
Tordenskjold», «Anna Colbjørnsen» og «Trønderne»,
som fik sin Lovsang, fordi de i 1659 j0g
Svenskerne ud af Trondhjems Stift.
«Mens Norge har Fjeld, og Granen staaer grøn
Paa Norges snedækte Fjelde,
De Trønders Daad skal agtes skjøn,
Om den skal Krøniken melde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
