Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Mindstes Ret) for Christians Fødder ned,
0 g saae med Lyst, som adlede hans Hjerte,
Hvor let de brast i kongelige Haand;
Beslutted’ saa at tage bort hver Smerte,
Som Landet lider, hvert unødigt Baand.
Alt blomstrer under fadermilde Vælde.
Vær Du vor Skytsgud, himmelsendte Fred !
Send evig til det stolte Norges Fjelde
Og Danas Sletter dine Straaler ned!
At Sønnesønners Sønner glade nyde
Frugt af vor Flid; og at seent kommende
Aarhundreder forbausede udbryde
1 Lovsang ved den Lykke, her de see.»
Zetlitz er bleven kaldt «Glædens muntre Sanger».
Saavel af Samtid som af Eftertid er han altid bleven
stillet sammen med Jonas Rein. Disse to
Modsætninger, «Glædens Sanger» og «Sorgens Sanger»,
var jævnaldrende — de blev begge to Studenter i
1780 — og Venner, de blev begge Præster hjemme
i Norge og døde i samme Aar 1821’. Det var de
to sidste norske Digtere, som færdedes i «det norske
Selskab» i Kjøbenhavn og har sine Traditioner
derfra. Vistnok har ogsaa Joh. St. Munch og Lyder
Sagen faaet sin Universitetsdannelse i Kjøbenhavn;
men da disse blev Studenter (i 1796 og 1797).
var det norske Selskab saagodtsom ophørt. Det
var i hvert Fald fuldstændig ude af Kurs som
anførende Myndighed i Literaturen. Havde de
egentlig danske Digtere til en Tid staaet i Skygge for
de norske, saa steg de nu i des større Glans,
Baggesen stod ved Aarhundredets Slutning allerede
paa sit Høidepunkt, og med Oehlenschläger var
dengang en end større Stjerne netop i Opgaaen.
Allerede under sit første Ophold i Kjøbenhavn
1780—81 maa Zetlitz antages at have taget Del i
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
