Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det norske Selskabs Møder. Men det er navnlig
under sit toaarige Ophold dernede i 1788—90, at
han blev et af Selskabets mest yndede Medlemmer.
Det var i den Tid, at Venskabet med Rein blev
saa fast sluttet, ligeledes med den danske Digter
Knud Lyhne Rahbek, der ogsaa var Medlem af det
norske Selskab, og som var en ligesaa produktiv
og yndet Visefabrikant i Danmark som Zetlitz i
Norge. En Afskedssang, som Rein skrev ved
Zetlitz’ Tilbagereise til Norge, vidner om, hvor afholdt
han var af sine Omgangsvenner.
Som Menneske roses Zetlitz for sit elskværdige
Væsen, for sit varme, ærlige Hjerte, for sin
Kjær-lighed til sine Medmennesker og til alt, hvad han
fandt at være Ret og Sandhed. Der er i hans
Digtning intet, som tyder paa, at dette ikke
forholdt sig saa. Men hvad der manglede ham, var
en alvorlig og karakterfast Vilje; hans Sind var
altfor bøieligt og let bevægeligt. De samme
Fordele og de samme Svagheder kommer da ogsaa
frem i hans Digtning. Han er frisk og bevægelig;
men han mangler Bruns Alvor og Kraft og
Frimanns Dybde eller Fordybelse i sit Emne. Han
skrev med Lethed og Raskhed, men blev ofte
sjasket og overfladisk.
I sine ældre Aar var Zetlitz vistnok temmelig
forskjellig fra den lystige Visesanger, vi har lært at
kjende. I de meget faa Digte, han har efterladt
sig i de sidste 20 Aar af sit Liv, træder han frem
for os som en noget tungsindig Mand, der ingen
ret Glæde længer finder i Livet. Vi ved ogsaa fra
andre Kilder, at saa var Tilfældet. Sorgen over
hans første Hustrus Død blev aldrig rigtig lægt, og
desuden var han i lang Tid plaget af Sygelighed,
der ødelagde hans Humør. Det sidste Digt fra
Zetlitz’ Haand var Mindedigtet over Johan Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
