Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iløit føler han sin muntre Hyttes Glæde,
Og Friheds Aand er i hans muntre Sang,
Mens skjønne Møer og raske Drenge træde
Fn Halling-Dands *) til strøgne Strænges Klang;
Alt blander sig i sand uskyldig Leeg,
Mens Pigen med sin Elsker sig bortsniger;
«Tak Ole, at du dig fra Laget sneeg,
«Og skjøtted’ ei de andre muntre Piger!
De række Troskabs Haand, og glade trykke
De umisbrugte Kys paa røde Mund;
Saa tale de om Elskov som sin Lykke,
Saa signe de den første glade Stund,
Som samled dem til fælleds Kjærlighed,
Da Ole Astrid saae, og Elskov kjendte,
Da Astrid bly tilstod sin Kjærlighed,
Og Ømhed mildt paa trinde Kinder brændte.
Ei sukkes Livet hen i Amors Lænker,
Ei krones Elskov først paa Gravens Bred:
Hvad huuslig Glæde er, hvad Hymen skjænker,
I unge Aar min glade Bonde veed;
En munter Knøs snart leger i hans Favn;
Naar Stadens Søn sin Leder knapt forlader,
Har han alt nævnt det kjære Sønnenavn,
Har han alt følt det sødt at være Fader.
Held dig mit Land, og Himlen evig Ære,
At jeg din Søn, og du min Moder er;
Dig helliget min Rest af Dage være,
Jeg være dig, som du din Skjald er kjær!
•) Saa kaldes i flere Egne af Norge en Dands, som er
meget almindelig blandt Bønderne, og som anbefaler sig
ved sine mange Variationer og den Legems-Smidighed,
den udfordrer hos Dandseren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
