Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forglemmer Taarer,
Som aldrig saarer
En Slægt, som Himlen har skabt til Daarer,
Og værer glad.
Da Nattens Forbud, Tusmørket, laae
Paa halve Jorden, og den var rolig,
En Glands med Eet jeg i Østen saae,
Gud Evan kom fra Olympens Bolig,
Kun sjelden vadsket,
Men feed og lasket,
Han nedad Fjeldet barfodet trasked’,
Og ravede.
Han nærmed’ sig til det Sted, jeg sad
— I Gudens Aasyn stod malet Glæde, —
«Søn! — sagde han — Du bør være glad,
Lad Patrioten forgjæves græde,
Naar Ondt kun lykkes,
Naar Landet trykkes,
Og Retten selv af dens Tjener rykkes,
Saa tøm dit Glas.»
Jeg tog hans Bæger og tømmed’ det,
Og glemte Landet og Landets Daarer,
Jeg fandt, at Narren har stedse Ret,
Som spotter med Heraclitens Taarer,
Jeg hylded’ Glæde,
Forsvor at græde,
Og loved’ Evan, jeg vilde qvæde
Kun ham til Ros.
En Flaske Viin er og mere værd
End al den Velstand en Tydsker skaber;
Men troer man Tydsken paa hans Gebærd’
Og vinder han, medens Landet taber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
