Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbauset Wessel Sangen hører,
Og seer sin Luth i fremmed Haand,
Og Fryd hans ædle Hjerte rører,
Glad kjender han igjen sin Aand.
«Syng — saa til Baggesen han taler
-«Bliv meer end Wessel lykkelig!
«Du stiger nu, men see jeg daler,
«Og Gravens Roe indbyder mig.»
O ja — i dens Cypresse-Lunde
Den favner Dig venskabelig,
Mit Venskab er for sandt. at kunde
Til Jorden mere ønske Dig.
Did kommer ingen Sorg og Møie;
Bagtalelsen forstummer der;
De kun bedømmes af den Høie,
Som grant din hele Vandel seer.
Og Du, som Wessels Fodspor træder,
Som han tre Rigers Yndling er,
Det blev hans Lod at give Glæder,
Og at modtage Lidelser.
Vor Vei — thi ogsaa jeg paakaldeT
Apollos Gunst — er trang og svær,
Den gjennem hvasse Torne falder,
Og Armod vor Ledsager er.
Men Baggesen! dig Intet skrække!
Ei Armod, ei Uskjønsomhed,
Apollo dig en Krands skal række
Saa skjøn som Wessels Evighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
