Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anfind var en driftig Mand;
Alting holdt han godt istand;
Kun sin Torbjørn ikke.
Torbjørn var hans ene Barn;
Kjelet for, han blev et Skarn,
Lad og kjær for Drikke.
Torbjørn kom en Møe for nær;
Anfind maatte holde her,
(Ømt er Faderhjerte);
Fædres Gaard han Torbjørn gav.
Venlig tog den kolde Grav
Anfind bort fra Smerte.
Anfind død,i blev Torbjørn Bas.
Var i Bygden en , Kallas,
Barsel, Brudegilde,
Kom han end ubuden did,
Ødsled’ Penge bort og Tid,
Gjerne klamres vilde.
Gaarden passed’ han ei paa;
Som det kunde, lod det gaae,
Og var uforfærdet.
Sletfød Hjord og lette Neg
Aarlig hans Forventning sveg;
Huus forfaldt og Gjærdet.
Torbjørn blev en ringe Mand,
Sine Skatter borged’ han,
Maatte Alt pantsætte;
Han blev arm, men aldrig klog;
Man for Gjeld hans Odel tog,
Efter Synd og Trette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
