Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Solen i Østen kom kvægende frem,
Var Peer og hans driftige Mage
De første, den saae; og blid hilsed’ den dem,
Og loved dem smilende Dage;
Og, naar den drog ned,
Tilsmiled’ dem Fred,
Som kun de Arbeidsomme smage.
Gud signende saae til den ærlige Sved,
Og Lykke var ude og inde;
Glathaaret stod Koen paa Baasen, og fed
Saaes Mælken i Spanden at rinde;
Den brægende Flok
Gav snurrende Rok,
Meer Uld, end den aarked’*) at spinde.
Den fattige Bakke blev græsrige Vold;
Den Myr, som mens andre ihænde,
Kun ydede Gruen2) sin stinkende Told,
Gav baade at bide og brænde.
Fra Ageren veg
Alt Ukrud, hvert Neg
Var tungt udi Haanden at kjende.
De svared’ sin Skat og formindsked’ sin Gjeld
Det ene Aar efter det andet;
Der fødtes dem Sønner, saa stærke som Fjeld,
Saa raske som Nogen i Landet;
Og, pleiede vel
Paa Legem og Sjel,
De bleve en Ære for Landet.
Tilsidst eied’ Peer og hans Marit sin Gaard,
Var’ gjeldfrie, ja selv havde Penge;
Men aldrig de var’ mod den Trængende haard,
— De selv havde følet at trænge; —
*) Formaaede. 2) Skorsteen, egentlig dens Ildgulv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
