Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Fædrelands Gavn,
Hun gjorde sit Navn
Udødeligt, evigt sit Minde.
Til Norderhoug kommer en ubuden Gjæst,
En Svenske, af Navnet en Løve;
Ham følger en frygtelig Skare til Hest,
Som Kongsberg vil brænde og røve.
Mod Qvellen det er,
Man hvile vil der;
Frue Anna herberger den Løve.
I Tale og Færd hun saa venlig sig teer,
Det bedste, hun har, hun frembringer.
Hun hører, hvad Anslag i Færde der er,
Og tænker: det neppe gelinger.
At Normænd er’ nær,
At varsom’ de er’,
Glad hører hun; Glæden nedtvinger.
Til Steen, hvor de Norske, men svagere, staae,
Et Bud hun beslutter at sende.
En Jente faaer Orlov et Ærind’ at gaae;
De Svenske mistænke ei hende;
Til Lensmanden nær
Hun Budskabet bær;
Han skyndig til Steen det skal sende.
«I Norderhougs Præstegaard Fienden er;
«Imorgen, før Sol kan fremtræde,
«De komme til Steen, og da æde de Jer,
«Om I dem i Nat ei kan æde.
«Fast Tusind’ de er,
«Med Flinter og Sværd.
«Blot Hestene skal Jer nedtræde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
