- Project Runeberg -  Guds Uforanderlighed /
18

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

— det var ikke det Varste —— men stundom neesten ube-
kjendt for den Vedkonnnende selv! «Fast er det jo, saasnar-
et Menneske blot er blevet noget tilaars, fasi er det jo som
et Gravsted, dette menneskelige Hjerte! Der ligge de be-
gravue, begravrie i Glemsel, koster-, Forsaetler, Beslutninger-,
hele Plaiier og Brudstykker af Plerner og Grid veed hvad —
jir saaledes tale vi Mennesker, thi vi Mennesker taenke sjeldent
ved hvird vi sige; vi sige: der ligger Gud veed hvad. Og
det sige vi saadan halvt letsindigt, halvt trat af Livet —
og saa er det saa frygteligt sandt, at Giid veed hvad, han
veed det, indtil det Mindste, det Du har glemt, han veed
hvad der for Din Hukommelse har forandret sig, det veed
han uforandret, haii ikke engang erindrer det, som var det
dog noget siden, nei hait veed det, som var det idag, og
han veed, om der i Forhold til noget af disse Ønsker, For-
sætter, Beslutninger var saa at sige talt til ham derom ——
og han er evig uforandret og evig uforanderlig O, kan et
andet Menneskes Hukommelse falde et Menneske til Byrde «
nu, den er dog vel aldrig saa ganske tilforladelig, og i
ethvert Tilfalde det kan da ikke vare eu Evighed, jeg bliver
don fri for dette andet Menneske og hans Hukommelse; men
en Alvidende, og en evig uforanderlig Hukommelse, fra hvil-
kenDu aa ikke slipper, mindst i Evigheden: frygteligt! Nei,
evig uforanderligt er for ham Alt evigt naervareude, evigt
lige narvareude, ingen hverken Morgenens eller Aftenens,
hverken Ungdommens eller Alderdoinmeiis, hverken Glemsom-
hedens eller Undskyldningeus omskiftende Skygge ouiskifter
ham, nei for ham er ingen Skygge; ere vi, som det hedder,
Skygger, hari er evig Klarhed i sin evige Uforanderlighed;
ere vi Skygger, som ile heri — min Sjel, see Digt dog vel
for, thi enten Dit vil eller ikke, iler Dit heri til Cvighede11,
til ham, og han er evig Klarhed! Derfor ikke blot holder
haii Regnskab, men hine er Regnskabet; det hedder, vi Meie-
uesker skulle gjore Regnskab, som var der maaskee en lang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:00:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uforanderl/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free