Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Tid dertil, og saa maaskee en noverkonnuelig Masse af Vidt-
loftigheder, for at faae Regnskabet bragt istand: o, min Sjel,
det er i ethvert Øieblik gjort; thi hans uforanderlige Klar-
hed er Regnskabet, indtil det Mindste fuldstændigt færdigt
og bevaret af hanr den evig Uforanderlige, der Intet har
glemt as hvad jeg har glemt, ei heller, som jeg, husker Noget
anderledes end det dog virkelig var.
Saaledes er der idel Frijzxt og Bæverr i denne Ta11te
om Guds Uforanderlighed, næsten er det som var det langt,
langt over et Menneskes Kræfter at have med en saadan
Uforanderlighed at gjore, ja som maatte denne Tanke styrte
et Menneske i Angest og Uro indtil at fortvivle.
Men saa er det ogsaa saaledes, at der er Beroli-
gelse og Salighed i denne Tanke; det er virkelig saa,
at naar Du, trættet af al denne menneskelige, al denne time-
lige og jordiske Foreuiderlighed og Ornvexling, træltet af Diii
egen Ustadigbed, kunde onste et Sted, hvor Du kunde hvile
Dit trætte Hoved, Din trætte Tanke, Dit trætte Sind, for
at hvile og hvile nd: o, i Girds Uforanderlighed der er
Hoilel Naar Dit derfor lader denne hans Uforanderlighed
tjene Dig, som han vil, til Dit Bedste, Dit evige Bedste,
naar Dit lader Dig opdrage, faa Diri Egenvillie (og det er
fra den Foranderligheden egenligen kommer, endnu mere end
udenfra) uddoer, jo for jo hellere, det hjælper Dig jo ikke,
Du skal enten med det Gode eller med det Onde, taenk Dig
det Forgjeries i at ville være ueens med en evig Uforander-
lighed, væk som Barnet, naar det ret dybt fornemmer-, at
det lige over for sig har en Villie, hvor der kun hjælper
Eet, at lystre — naar Du lader Dig ved hans Uforander-
lighed opdrage, saa Dri forsager Ustadighed og Foranderlig-
hed og Lune og Egenraadighed: da hviler Der stedse tryg-
gere og saligere og saligere i denne Guds Uforanderlighed-
Thi at Tanken oru Guds Uforanderlighed er salig, ja, hvo
tvivler; men vogt blot paa, at Du bliver saaledes, at Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
